En hårtransplantation er en permanent behandling mod hårtab, hvor dine egne hårsække flyttes fra donorområdet til områder med tyndere eller manglende hårvækst. Hårsækkene udtages typisk fra nakken, hvor håret er mere modstandsdygtigt over for hårtab, hvilket gør det muligt at skabe et naturligt og langvarigt resultat.

De transplanterede hårsække bevarer deres genetiske egenskaber og fortsætter derfor med at vokse naturligt på deres nye placering.

Moderne metoder som Sapphire FUE og DHI gør det muligt at skabe naturlige hårlinjer med høj præcision og tæthed. Valget af metode afhænger af dit hårtab, donorområde og hårets forudsætninger.

Hos Håreksperten har vi fast kontor på klinikken i Istanbul, hvor hårtransplantationen udføres. Det betyder, at vi er til stede og følger dig gennem hele forløbet.

Permanent løsning
Dine egne hårsække fortsætter med at vokse naturligt efter behandlingen.
Lokalbedøvelse
Behandlingen udføres under lokalbedøvelse og kræver ikke indlæggelse.
Naturligt resultat
Hårlinjen designes individuelt ud fra ansigtsmimiker og hårtype så den passer æstetisk med din alder og ansigtsform.
Moderne metoder
Vi arbejder med Sapphire FUE og DHI afhængigt af din situation.

Vores behandlingsmetoder

Der findes flere metoder til hårtransplantation, men fælles for dem alle er, at dine egne hårsække flyttes fra donorområdet til de områder, hvor håret er blevet tyndere eller er forsvundet.
Sapphire FUE

Sapphire FUE er den mest anvendte metode inden for moderne hårtransplantationer. Ved behandlingen udtages hårsækkene enkeltvis fra donorområdet og placeres i de områder, hvor håret er blevet tyndere eller er forsvundet.

Metoden gør det muligt at flytte mange hårsække med høj præcision og bruges derfor ofte ved større områder med hårtab. Sapphire instrumenterne giver hårspecialisten god kontrol over både tæthed og placering af hårene.

Fordele ved Sapphire FUE
  • Velegnet til større områder

  • Høj tæthed og naturlige resultater

  • Kort helingsperiode

  • Skånsom behandling

  • Den mest anvendte metode

DHI

DHI-metoden giver hårspecialisten ekstra kontrol over placeringen af hårsækkene mellem de eksisterende hår. Den er særligt velegnet ved en 2. behandling, hvor der ønskes større tæthed. DHI anvendes derfor ofte i tyndere områder, hvor der skal implanteres flere hår med maksimal præcision. Metoden er især velegnet til detaljerede behandlinger hos kvinder og mænd med begyndende hårtab, hvor et naturligt og præcist resultat prioriteres.

DHI kan også kombineres med Sapphire FUE-metoden for at opnå det bedst mulige resultat.

Fordele ved DHI
  • Ekstra præcision

  • Kan kombineres med Sapphire FUE

  • Mulighed for høj tæthed

  • Velegnet til mindre områder

  • I nogle tilfælde er kun begrænset barbering nødvendig

Hvilken metode er den rette for dig?

Den bedste metode afhænger af din hårsituation og dine ønsker. Derfor vurderes hver klient individuelt med fokus på naturlighed, tæthed og langsigtede resultater. I nogle tilfælde kan Sapphire FUE og DHI med fordel kombineres for at opnå det bedst mulige resultat.

Antallet af grafts fastsættes også individuelt. Mange tror, at jo flere grafts der transplanteres, desto bedre bliver resultatet, men det vigtigste er at transplantere det antal, der passer til dit behov og din donorzones kapacitet. I nogle tilfælde anbefales det at dele behandlingen op i to operationer for ikke at belaste hovedbunden og donorområdet unødigt. Den anden behandling udføres typisk efter 9-12 måneder, når håret er vokset ud, og resultatet af den første behandling kan vurderes.

Få en vurdering
Erfaring, præcision og naturlige resultater

Din behandling foregår på en specialiseret klinik i Istanbul med mange års erfaring inden for hårtransplantationer. Her udføres behandlingerne af et erfarent team med fokus på naturlige hårlinjer, præcis implantation og langsigtede resultater.

Klinikken arbejder dagligt med både Sapphire FUE og DHI og modtager klienter fra hele verden.

Sådan foregår behandlingen

En hårtransplantation består af flere trin, som hver især har betydning for det endelige resultat. Fra den første vurdering til den afsluttende opfølgning bliver hele forløbet planlagt med fokus på naturlighed, præcision og tryghed.
Trin 1
Analyse og vurdering

Dit hårtab, donorområde og antal grafts vurderes ud fra billeder. Den bedst egnede behandlingsmetode anbefales.

Trin 2
Design af hårlinje

Inden behandlingen designes din nye hårlinje individuelt ud fra dit ansigt, din alder og dine ønsker.

Trin 3
Udtagning af grafts

Hårsækkene udtages nænsomt fra donorområdet under lokalbedøvelse og klargøres herefter til implantation.

Trin 4
Implantation af hårsække

Graft placeres med fokus på tæthed, retning og naturlig hårvækst for at skabe et naturligt resultat.

Trin 5
Opfølgning og hårvækst

Du får vejledning efter behandlingen og følges gennem vækstperioden frem til det endelige resultat.

Oplev hele forløbet i Istanbul

Følg Christoffer gennem hele forløbet og få et indblik i, hvordan en hårtransplantation foregår i praksis.

Videoen viser alt fra ankomst til Istanbul og den første konsultation til planlægning af hårlinjen, selve behandlingen og kontrollen på klinikken. Hvis du overvejer en hårtransplantation, er videoen et godt sted at starte.

Skaermbillede-2026-06-07-kl.-01.55.18-scaled
Bag om behandlingen
Skuespiller, Tomas Villum Jensens hårtransplantation

Se Tomas Villum Jensen få gennemført en hårtransplantation i Istanbul. En ærlig snak om hårtab og alle de bagvedliggende tanker.

Skaermbillede-2026-06-07-kl.-01.52.58-scaled
PRP efter behandling
Med Tomas Villum til PRP-behandling

Følg Tomas Villum Jensen til PRP-behandling hjemme i Danmark og hør, hvordan det går efter hårtransplantationen.

Fra hårtab til naturlige resultater

Hver hårtransplantation er unik, men fælles for resultaterne er et fokus på naturlige hårgrænser, tæthed og et udtryk, der passer til den enkelte.
Nyhed Hvad er forskellen på Sapphire FUE og DHI

Sapphire FUE og DHI er de to mest anvendte metoder inden for hårtransplantationer. Her gennemgår vi forskellene og forklarer, hvilken løsning der passer bedst til forskellige typer hårtab. Hvis du har undersøgt hårtransplantationer, er du sandsynligvis stødt på begreberne Sapphire FUE og DHI. Begge metoder anvendes i dag på moderne hårklinikker, men de fungerer ikke […]

Nyhed PRP-Behandling

Hvad er PRP-behandling? PRP-behandling er en populær og naturlig metode inden for æstetisk medicin, hvor kroppens egne vækstfaktorer anvendes til at fremme heling og fornyelse. PRP-behandling står for Platelet Rich Plasma og indebærer, at en lille mængde blod tages fra patienten og centrifugeres for at udskille plasmaet, som er rigt på blodplader. Dette koncentrerede plasma […]

Nyhed Sapphire FUE Hårtransplantation

Hvad er Sapphire FUE hårtransplantation? Sapphire FUE hårtransplantation er en moderne og avanceret teknik inden for hårtransplantation, hvor der anvendes specialdesignede safirklinger i stedet for traditionelle stålklinger. Sapphire FUE hårtransplantation gør det muligt at åbne meget præcise og små kanaler i hovedbunden, hvilket bidrager til et mere naturligt og tæt resultat. Denne metode er blevet […]

Nyhed Skægtransplantation

Hvad er skægtransplantation? Skægtransplantation er en moderne og effektiv behandling, der anvendes til at skabe et fyldigere og mere veldefineret skæg ved hjælp af egne hårsække. Skægtransplantation udføres ved at flytte hårsække fra donorområdet, som typisk er nakken, til områder i ansigtet, hvor skægvæksten er sparsom eller mangler helt. Denne metode giver permanente resultater, fordi […]

Nyhed Øjenbrynstransplantation

Hvad er en øjenbrynstransplantation? Øjenbrynstransplantation er en kosmetisk behandling, der har til formål at genskabe fyldige og naturlige øjenbryn ved hjælp af egne hårsække. Øjenbrynstransplantation udføres ved at flytte hårsække fra et donorområde, typisk baghovedet, til øjenbrynsområdet. Denne metode giver permanente resultater, fordi de transplanterede hår fortsætter med at vokse naturligt.Behandlingen er blevet mere populær […]

Nyhed Hårtransplantation til kvinder

Hvad er hårtransplantation til kvinder? Hårtransplantation til kvinder er en specialiseret behandling, der har til formål at genskabe hårtæthed og forbedre hårets udseende ved hjælp af egne hårsække. Hårtransplantation til kvinder adskiller sig fra behandlinger til mænd, fordi hårtab hos kvinder ofte er mere diffust og ikke altid koncentreret i bestemte områder. Under behandlingen flyttes […]

Ofte stillede spørgsmål til behandlingen

Det er helt naturligt at have spørgsmål, før du beslutter dig. Her har vi samlet svar på de mest almindelige spørgsmål om behandling og forløb.

Gør en hårtransplantation ondt?

Behandlingen udføres under lokalbedøvelse, så selve hårtransplantationen opleves som smertefri. Den eneste del af behandlingen, som kan være smertefuld, er anlæggelsen af lokalbedøvelsen, hvilket typisk tager 5–7 minutter.

Efter behandlingen kan der forekomme let ømhed og spænding i hovedbunden i de første dage.

Hvis du ønsker det, kan du tilvælge sedation. Det giver en mere afslappet oplevelse og gør, at du i høj grad undgår ubehaget, mens lokalbedøvelsen lægges.

Hvor lang tid tager behandlingen?

Selve hårtransplantationen tager typisk omkring 6 - 8 timer afhængigt af behandlingens omfang og antallet af grafts.

Hvor mange graft har jeg brug for?

Antallet af graft afhænger af størrelsen på området med hårtab, den ønskede tæthed og kvaliteten af donorområdet. Ved den indledende vurdering analyseres dit hårtab, hvorefter hårspecialisten anbefaler det antal grafts, der er nødvendigt for at opnå et naturligt og harmonisk resultat.

Hos Håreksperten påvirker antallet af graft ikke prisen på behandlingen.

Hvor længe skal jeg være i Istanbul?

De fleste klienter opholder sig i Istanbul i 3 dage. Første dag er ankomst, anden dag er behandling, og tredje dag foretages en kontrol på klinikken inden hjemrejse.

Du kan dog vælge at blive i Istanbul en dag ekstra inden vi kører dig til lufthavnen.

Hvornår kan jeg vende tilbage til arbejde?

Mange vender tilbage til kontorarbejde efter få dage.

Hvis dit arbejde indebærer fysisk aktivitet, tunge løft eller længere perioder udendørs, anbefales det normalt at vente 1 til 2 uger. Du får individuelle anbefalinger baseret på din behandling og hverdag.

Hvornår må jeg træne igen?

Det anbefales at undgå hård fysisk aktivitet i den første periode efter behandlingen. Du får konkrete instruktioner om træning og aktivitet som en del af efterbehandlingen, så helingen forløber optimalt.

Hvornår må jeg bruge kasket eller hue?

Det behandlede område skal have ro til at hele. En løs hat eller kasket kan i nogle tilfælde bruges kort tid efter behandlingen, hvis hårspecialisten godkender det.

Det vigtigste er, at hovedbeklædningen ikke presser eller gnider mod de transplanterede hårsække. Du får vejledning om dette efter behandlingen.

Skal alt håret barberes inden operationen?

I de fleste tilfælde barberes hele hovedbunden inden operationen. Ved enkelte behandlinger kan det være muligt med en delvis barbering, afhængigt af dit hår og behandlingsplanen. Dette vurderes ved din konsultation.

Falder de transplanterede hår ud igen?

Ja. Det er helt normalt, at de transplanterede hår falder ud i ugerne efter behandlingen. Hårsækkene bliver siddende under huden og begynder senere at producere nye hår som en naturlig del af vækstcyklussen.

Er resultatet permanent?

Ja. De transplanterede hårsække flyttes fra donorområdet i nakken, hvor håret normalt er genetisk modstandsdygtigt over for hårtab. Derfor fortsætter håret med at vokse naturligt på det nye område.

Har du andre spørgsmål?
Vi sidder klar til at hjælpe. Kontakt os for en gratis og uforpligtende vurdering af dine muligheder.