Sapphire FUE og DHI er de to mest anvendte metoder inden for hårtransplantationer. Her gennemgår vi forskellene og forklarer, hvilken løsning der passer bedst til forskellige typer hårtab.
Hvis du har undersøgt hårtransplantationer, er du sandsynligvis stødt på begreberne Sapphire FUE og DHI. Begge metoder anvendes i dag på moderne hårklinikker, men de fungerer ikke helt på samme måde.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at den ene metode er bedre end den anden.
Den bedste løsning afhænger af dit hårtab, donorområde og det resultat, der ønskes. Derfor vurderes hver klient individuelt, før behandlingen planlægges.
Hvad er Sapphire FUE?
FUE Sapphire er den mest anvendte metode inden for moderne hårtransplantationer.
Ved behandlingen udtages hårsækkene enkeltvis fra donorområdet, typisk i nakken, og placeres efterfølgende i de områder, hvor håret er blevet tyndere eller er forsvundet.
Metoden gør det muligt at transplantere mange hårsække med høj præcision og er derfor ofte velegnet til større områder med hårtab.
Fordele ved Sapphire FUE
- Velegnet til større områder
- Høj tæthed
- Naturlige resultater
- Kort helingsperiode
- Den mest anvendte metode
Hvad er DHI?
DHI står for Direct Hair Implantation og er en avanceret implantationsmetode. Ved DHI anvendes en særlig Choi Pen, som gør det muligt at implantere hårsækkene direkte i hovedbunden med høj præcision.
Metoden giver hårspecialisten ekstra kontrol over placeringen af hårsækkene mellem de eksisterende hår. DHI er særligt velegnet ved en 2. behandling, hvor der ønskes større tæthed, samt til mindre eller tyndere områder, hvor der skal implanteres flere hår med maksimal præcision. DHI kan også kombineres med Sapphire FUE-metoden for at opnå det bedst mulige resultat.
Fordele ved DHI
- Ekstra præcision
- Kan kombineres med Sapphire FUE
- Mulighed for høj tæthed
- Velegnet til mindre områder
- I nogle tilfælde er kun begrænset barbering nødvendig
Hvad er forskellen?
Den største forskel ligger i selve implantationen.
Ved Sapphire FUE åbnes kanalerne først, hvorefter hårsækkene placeres. Ved DHI placeres hårsækkene direkte ved hjælp af Choi-pennen.
DHI giver kirurgen mere kontrol over de enkelte hår, mens Sapphire FUE ofte er den mest effektive løsning ved større områder.
DHI kræver typisk mere tid og er derfor ofte lidt dyrere end Sapphire FUE.
Hvilken metode passer bedst til dig?
Der findes ikke én metode, der er bedst for alle.
For nogle vil Sapphire FUE være den oplagte løsning. For andre vil DHI give de bedste muligheder for større tæthed I nogle tilfælde er en kombination af Sapphire FUE og DHI den bedste løsning for at opnå den ønskede tæthed og præcision.
Det vigtigste er derfor ikke, hvilken metode du vælger, men at behandlingen planlægges ud fra din hårsituation, dit donorområde og dine langsigtede ønsker.
Hos Håreksperten vurderer vi altid hver klient individuelt og anbefaler den metode – eller en kombination af metoder – der er bedst egnet til dig og giver de bedste forudsætninger for et naturligt resultat.
